Hurra, jeg har fået en præmie!
Jeg har lige været til temadag og kursus i København, så jeg har ikke set min mail i denne uge, og da jeg kom i morges, blev jeg straks mødt med et tillykke. Og Yes, jeg vandt – men retfærdigvis må man jo sige, at det også er Johns fortjeneste. Wikien var en af faciliteter, som det var rigtig rart at have kompetent vejledning til. Men det gode ved den her er jo, at vi faktisk skal bruge den til noget nyttigt, og I vil alle blive mindet om den med jævne mellemrum, når der sker noget i kunstforeningen. Og netop derfor må jeg jo se at finde ud af at lægge et RSS link ind, så I kan få besked løbende.

