Det var faktisk ret sjovt
Jeg er rigtig glad for at jeg nu har fået orden i mine bogmærker. Det tog lidt tid, for jeg startede med at tjekke hele molevitten for døde links og sider, der ikke var så vigtige som jeg først troede. Og så gav jeg mig til at sætte tags på. og nu har jeg også fået lavet nogle klynger. Men det sjove var at jeg kunne gå fra mine egne tags til andres og se flere links. F. eks. klikkede jeg på katalogisering og så fik jeg en masse svenske links, bl. a. en, der havde sorteret sine efter lande. Og så er det jo også smart at man nu kan nå sine bogmærker hjemmefra.

